Maria Teresa Assing er født i København og har rødder i en dansk-polsk kunstnerfamilie.
Hun startede sin musikalske opdragelse allerede som 5-årig og opdagede snart sin kærlighed til musik og særligt til klaveret.

Få år senere fik hun 1. præmie for sit spil ved Berlingske Tidendes Musikkonkurrence, og det er siden blevet til guldmedalje, talentpræmieog flere 1. priser ved Steinway Festivalen.

Som 16-årig forlod hun Danmark for at opsøge den legendariske tjekkiske klaverpædagog bosat i Norge, Jiri Hlinka, som blev hendes læremester ien årrække.
Samtidig fulgte hun gymnasiet og tog studentereksamen fra Bergen Katedralskole.

Fra Norge videre til Tyskland, hvor hun fortsatte sine klaverstudier ved Hochschule für Musik und Theater i Hamburg i klaverklassen hos professorerne Evgeni Koroliov, Elgin Roth og Marco Antonio de Almeida.
Efter diplomkoncert i Hamburger Musikhalle i 2000 vendte hun hjem til København for at gå i solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos docent Anne Øland. Herfra havde Maria Teresa Assing debutkoncert – i Den sorte Diamant – i 2002 med begejstrede anmeldelser.

Maria Teresa Assing er i dag en aktiv solist og kammermusiker med et stort og alsidigt repertoire fra barok til avantgarde.
Hendes koncertvirksomhed omfatter optrædender og radio/tv - transmissioner i hele Europa både med orkestre og ved solorecitals.
Særligt bemærket har hun gjort sig med sine fortolkninger af klavermusik af J. S. Bach, F. Schubert, F. Chopin og Olivier Messiaen.
Hun har arbejdet med dirigenter som Leif Segerstam, Maximiano Valdés, Gürer Aykal, Tamás Vetö og Matthias Aeschbacher og har modtaget en række fornemme priser forsit spil, heriblandt Jacob Gades Legat og Sonyprisen.

2006
CD-indspilning med soloværker af Frédéric Chopin.
Koncertkalender (se www.assing.dk eller www.beautyinmusic.com).

2005
Stipendium til 3 måneders studieophold på Det Danske Akademi for Videnskab og Kunst i Rom – studier hos koncertpianist Mirta Herrera.
Koncertkalender.

2004
Klaverstudier hos Professor Luiz de Moura Castro i Barcelona.
CD-indspilning med kammermusik af komponisten Niklas Schmidt.
Klaverrecital i Tivolis Koncertsal.
Koncertkalender.

2003
Koncertkalender.

2002
Solistdebut i Dronningesalen i Den Sorte Diamant.

2001
Stipendium til studieophold på San Cataldo i Syditalien.
Solist med kammerorkestret ARCO i Tivolis Koncertsal med Beethovens 3. klaverkoncert.
Årets modtager af Sonyprisen og van Hauens Musikpris.

2000
Optagelse i solistklassen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København hos docent Anne Øland.
Diplomexamen fra Hochschule für Musik und Theater i Hamburg.
Klaverrecital i Musikhalle i Hamburg.

1998
Solist med Sønderjyllands Symfoniorkester, Mozarts 24. klaverkoncert, DR-transmission.
Solist ved Dronning Ingrids sommerkoncert på Gråsten Slot.

1995-2000
Klaverstudier ved Hochschule für Musik und Theater i Hamburg hos professorerne Evgeni Koroliov, Elgin Roth og Marco Antonio de Almeida -samt bifagsstudier i musikvidenskab og kulturmanagement.

1994
Klaverstudier ved Barratt Due’s Musikinstitutt i Oslo hos professor Jiri Hlinka.
Finalist ved den danske EBU-konkurrence med Radiosymfoniorkestret, DR-transmission, Chopins 1. klaverkoncert.

1993
Studenterexamen fra Bergen Katedralskole.
Solist med Sønderjyllands Symfoniorkester, Chopins 1. klaverkoncert.

1992
Klaverstudier ved Grieg Akademiet i Bergen hos Professor Jiri Hlinka.
1. prisvinder af Steinwaykonkurrencen med finale i Madrid.
Gæst hos studievært Fuzzy i DR’s tv-program om unge klassiske musiktalenter.

1991
Solist med Sønderjyllands Symfoniorkester, Beethovens 2. klaverkoncert, DR-transmission.

1990
Klaverundervisning hos koncertpianist Edda Blufarb Livenson i Hamburg.
Repræsentant for Danmark ved EBU-koncert i Istanbul, Shostakovich’s 2. klaverkoncert, DR-transmission.

1989
Guldmedalje og årets Talentpræmie i Berlingske Tidendes Musikkonkurrence.
Solist ved opførelse af César Francks ”Variations Sinfonique” med orkester.

1988
1. Prisvinder af Steinwaykonkurrencen med finale i Eindhoven.

1985
1. Præmie i Berlingske Tidendes Musikkonkurrence.

1980
Første klaverundervisning.

1975
Født i København 28. maj.